Familiekoncert med Papa Kotji – 17-03-2019
Søndag den 17. marts kl. 14

Kan man virkelig spille så hurtigt på guitar, at der springer gnister og køre så hurtigt i hestevogn, at den brænder?

Læs mere

Hvis man skal tro på historien om den omrejsende musikant Django, så kan det sagtens lade sig gøre. Trioen Papa Kotji spiller for fuld skrue på guitar og kæmpebalalajka, mens de fortæller den sande historie om den geniale mesterguitarist Django Reinhardt, der kunne spille så hurtigt, at hans fingre brændte. Det musikalske udgangspunkt er den franske stilart ”swing manouche”, også kaldet gypsy jazz eller sigøjnerjazz.

Husk din luftguitar!

Papa Kotji består af:
Jesper Lund Jakobsen: kontrabas balajka og fortælling
Andreas Ugorskij og Jacob Kolkur: guitar

Familiekoncerter er fantastiske livekoncerter for børn i alderen 4-9 år.

Hvornår: søndag den 17. marts 2019 kl. 14.00.
Billetpris: 20 kr. pr. person
Køb billet på www.spothorsens.dk/familiekoncert eller i døren.
Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Horsens Kommunes Kultur & Eventafdeling og Levende Musik i Skolen.